Et køkken bliver til

August 2002

Med badeværelset så godt som færdigt er det køkkenet tur.

Den lille stue mod øst (ud til gården) bliver slået sammen med en del af det oprindelige køkken. Det gamle spisekammer og den sidste del af det oprindelige køkken bliver til gennemgangsrum mellem køkken, bad og soveværelse, her bliver plads til nogle skabe og et arbejdsbord. Det nye køkkenet er 22 m2 - stort nok til en spisekrog med plads til 4 personer.


For at kunne gå igang med køkkenet opstilles et midlertidigt køkken i påklædningsrummet.


Et lille velfungende køkken. I længden bliver man dog træt af at tømme baljen under vasken (som står der i mangel på et afløb).


Vægen mellem det gamle køkken og den lille stue skal rives ned. Den er lavet af gamle ubrændte soltørrede sten. Ved skorstenen har løbesoden gennemtæret stenene, hvilket gør det svært at slå stenene ned.


Det spises frokost før væggen rives ned.


Den nedsænkede loft i stuen rives ned. Loftet består af gipsplader monteret på et gammel pudset loft. Pudsen er hæftet på forskallingen med gamle tagrør.


Oven på forskallingsbrædderne ligger et 5-10 cm tykt lag af gamle agner fra korn, som har været opbevaret på loftet - det støver når man river det ned!.


Pudsen slås af væggene. Efterfølgende bliver det gamle bræddegulv fjenet. Gulvet ligger direkte oven på jorden.


Der er en masse puds at fjerne, men inden under er en flot gammel bindingsværks mur i soltørrede sten.


Gulvet graves ud for at gøre plads til isolering, beton og 10 cm sænkning af gulvet. 22m2 * 0,5 m = 11 m3.


11 m3 jord incl 8-10 sten i 100+ kg klassen på en dag (+ det løse) er nok til at gøre kontorarmene lidt slatne.


Døren til gangen skal blændes og til stuen skal døren være større, det bliver ikke meget tilbage af endevæggen, så vi tager konsekvensen og laver en helt ny mur. Fundamentet laves i Lecablokke som sættes i beton og mures med grus og cement.


Fundamentet til den nye endevæg er næsten færdigt.


Kloaken til køkkenvasken lægges med rigeligt fald (60 promille).


Den sidste del af kloaken er færdig - og vi har nu et helt nyt kloaksytem.


Jorden rettes af med grus og der udlægges 22,5 cm tykt expanderet polystyren.


Jacob giver an hånd med, så isoleringen er hurtigt lagt ud.


45 mm PEX rør med iltspærre rilles ned i isoleringen gennem køkkenet. I gangen skal en fordelerstation placeres med udgrening til 2 stuekredse, en i entreen samt en i værelset. Rørene er desuden dimensioneret til at kunne udvide med en gren til den sydlige staldbygning.


Der skulle kunne løbe en hel del varmt vand gennem dem.


30 september 2002 - vi er klar med en ny film fra august & september
Som i bryggerset bliver der svindarmeret. Armeringen har 45 cm overlap og ligger på 2,5 cm kejserkroner. PEX rør i rør og tomrør til PEX varmerør lægges under armeringen og gulvvarmeslangen bindes på oversiden af armeringen med elstrips.


Vi bliver helt gode til det efterhånden...


Betonen (1:8 cement-støbemix) er 10 cm tyk og bliver rettet af efter toppe af jordfugtig beton med en flise øverst til at angive niveauet.


22 m2 x 10 cm = 2,2 m3 beton - piece of cake.


Bagmuren mures i håndstrøgne sten med 100 mm Rockwool super A bats.


Der går mange sten (og mange timer) til.


Skorstenen har isokern, men murstenene er gennemvædet af løbesod som trænger ud når der fyres i ovnen. Alle stenene bliver udskiftet fra murbøsningen til ~30 cm op over loften. Stenene skiftes et hjørne af gangen så skorstenen stadig kan bære sig selv. Der indskydes zinkplader for at forhindre at løbesod fra resten af skorstenen løber ned. Efterfølgende bliver skorstenen behandlet med Vandex super for at sikre mod evt mindre udtræk. Til sidst pudses skorstenen i 1:3 cementmørtel, som indgår i kemisk forbindelse med Vandexen.


Med 1 hjørne af gangen og 1 dag til at hærde tager det mere end en uge at ordne skortstenen.


Hullet i muren ind til soveværelset hvor døren har været og ved skorstenen (hvor skillevæggen mellem det gamle køkken og den vestlige stue stod) skal mures til. Der er gemt nogle af de gamle soltørrede sten som bruge for at få væggen til at ligne resten.


De gamle soltørrede sten er 2-hånds-sten. Man kan se fingereaftryk fra da de blev hældt ud på marken hvor de har tørret samt græsstrå som stadig sidder fast i leret.


Muren i soltoerrede sten filses i 9% strandmørtel som de andre mure. Træværket bliver synligt


Hvad skulle man gøre uden forældre?


På betonen udlægges 2 cm pudslag. Pudslaget består af 0-4 grus og cement i forholdet 1:3 og hæftes til betonen med Sika Cem betonklæber. Spaltklinkerne lægges i et tyk lag blå LIP fliseklæber.


På grund af den ujævne bagside og de ikke særligt kvadratiske fliser kan er det lidt af et pille arbejde at få fliserne til at lægge pænt, vandret og i samme niveau.


Nu mangler der snart bare 'et nyt køkken'! 15 Januar 2003 - vi er klar med en ny film fra Oktober, November & December (Ja, jeg loeb toer for ferie, saa bliver der ikke lavet helt lige saa meget og dermed 'holder' filmene laengere!)
Køkkenet mures op af vanger. Som vandrette hylder (til ovn & mikrovn) bruges 100 mm multiplader. Afstanden mellem vangerne er lidt større end standardmål (60,5 cm og 40,5 cm) så der vil være plads til at indskyde færdige køkken elementer, hvis det ønskes.


Bemærk opstaltet - murmålet passer perfekt med en god arbejdshøjde af køkkenbordet på 90 cm samt et højt fodspark (28 cm = der kan stå en kasse øl!).


Vangerne flises i 9% strandmørtel.


Lidt oprydning og vupti ser det ud af meget mere...


Malingen tages af loftbjælkerne (bunden af spærammerne) med en varmepistol. Bjælkerne slibes med en båndpudser. Loftet (som er undersiden af gulvbrædderne på loftet) fuges i revnerne med acrylfugemasse og males hvidt.


Kæmpe arbejde med at tage maling at bjælker, slibe dem, fuge loftet, slibe loftet og male loftet - men pænt bliver det!.


Væggene (og vangerne) males med cempexo, som er en diffusionsåben, cementbaseret maling. Så kan muren optage og afgive fugtighed, med et behageligt indeklima til følje.


Vennerne hjælper med at male.


Der er ikke brugt nogle brændbare materialer, men for at få en rimeligt luftstrømning omkring ovnen er der en lille halv meter på hver siden af brændeovnen.


Den gamle støbejernsovn geninstalleres - og så kan det nok være at der kan blive varmt i køkkenet.


Bordpladerne (en i Teak og en i Granit komposit) lægges i silikone. Teakpladen fastgøres med vinkeljern til væggen. Den fastgøres med vilje ikke til vangerne, hvilket tillader at træpladen kan arbejde frit.


Jaaaa det bliver skam gjort omhyggelig med vaterpasset - og vandret bliver det også.


Skabshylderne er udskåret af en 26 mm birkebordplade og monteret på udtræksruller. Hylderne monteres på 21 mm fyrrelister (så der er plads til at trække dem ud når skabslågerne skal monteres). Fyrrelisterne males hvide og hylderne lakeres med mat gulvlak. Der sættes små afrundede teaktræs hylder op under skænken.


Det tager lang tid at lave sine egne hylder - men så han man også fået dem som man gerne vil have det (forhåbentlig).


Vask monteres i bordpladen og det bores hul i vasken til armaturet.


Vi fik købt nye stole og det gamle egetræsbord blev hentet ind fra stalden.


Thermix emfang med extern motor monteres over kogepladerne. Den externe motor placeres paa loftet of forbindes med 200 mm spirelrør isoleret med 30 mm lamelmåtter.


Køkkennets Rolls Royce.


Hylderne, som er udskåret af en birketræs bordplade og lakeret med gulvlak, er monteret på rulleudtræk som igen er monteret på 21 mm fyrretræslister, der er skruet direkte paa de murede vanger.


Hjemmelavede udtrækshylder så den bagerste del af hylderne også er andvendelig.


Køkkenlågerne er lavet af 6,5 mm birke krydfiner, pålimet 90x8 mm fyrretræslister i kanten. Fyrretræslisterne er profilerede med en overfræser.


Hmmmm - lidt for meget arbejde for et par køkkenlåger.


Vindueskarmene bliver isoleret med 100 mm Rockwool super A bats. Karmene er udskåret af 25 mm bøgebordplader og malet med terpentinbaseret maling.


Og vindueskarmene er også på plads..


Der mangler stadig et par detailjer, men køkkenet er nu i brug og de manglende detailer må blive vintersyssler.