Stuen

Forår 2003 - se mere om Stuen

Stuegulv og vægge er meget det samme som soveværelset - bare større!
Det er desuden planen at åbne op til kip og lave en lille hems over sydvest værelset samt at lave en lille gang over entreen til loftsrummet. Dette kræver at spærrene bliver forstærket, at det bliver isoleret mellem spærene og på gavlen samt at det rejses en ny isoleret væg ind mod loftsrummet. Så følge med i byggeriet her på siden!

Og til alle vores søde venner som hjalp os med at hvidte, male vinduer og grave stuegulv ud i pinsen 2003 og som undrer sig over hvorfor de ikke er med på nogen billeder: de ligger under 'kun for venner' -> 'Pinse 2003'


Stuegulvet udgraves i 1/2 meters dybde. Huset er forlænget sø i halvdelen af stuen er huset nyere end i resten af huset. I den nyere del af stuen er der lavet et gulv af grus-plastik-selvnivilerende spartelmasse-lecabeton-selvnivellerende spartelmasse, som bankes op. Midt i stuegulvet ligger sylstenen fra den gamle ydermurssokel.


Det kostede en hel del kræfter at få de gamle sylsten op (tak til Steffen og Mai-Britt) og at banke lecabetonen op.


I den nyere del af stuen er ydermuren muret som hulmur med ca. 15 cm hulrum som skal isoleres ved at blæse Rockwool ind i hulrummet (en hel del nemmere end at mure en ny indermur!). Bagmuren bliver derfor synlig i stuen og da pudsen ser ud som om den er udført efter at have indtaget et par kasser øl (jeg kunne ikke få den så bulet hvis jeg prøvede) bankes den af.


Banke banke - støve støve.

3 fags vinduet i gavlen fjernes og der laves hul til en terrassedør. Som det eneste sted er der brugt et ståltegl over vinduet, det bliver derfor fjernet og der mures et vandret stik som ved de andre vinduer og døre (billeder kommer).


Med en sydvendt dobbelt terrassedør bliver der nem adgang til haven og der kommer meget mere lys i stuen.

September 2003 og vi er klar med en ny film fra sommeren 2003


Hulmuren i gavlen havde ~1m gamle agner, mursten og mørtel i bunden. Dette blev renset ud og hullet muret til. Dog efterlades en revne på et par cm for at bryde kuldebroen, revnen skummes op med byggeskum. Loftbrædderne saves af hele vejen rundt i stuen, entre og værelse så der bliver plads til spærforstærkning, isolering og en afslutning af gisppladerne (når den tid kommer).


Det er alle detailerne som man ikke umiddelbart tænker over som tager tid...


Gulvet isoleres med 22,5 cm expanderet polystyren som i resten af huset.


Vi er snart blevet gode til det.


Syldstenene dækkes med en sokkel af lecabeton (lecaærter og cement i 8:1) hvor der skal mures en ny indermur.


Improviseret forskalning holdt på plads af leca blokke.


Gulvet støbes som i resten af huset: 9 cm tyk armeret med 0,5 cm net i 15x15 masker. Betonen er cement og 0-16 støbemix i forholdet 8:1.


6-7 tons skovles op i betonblanderen - jeg var lidt øm i kroppen dagen efter...


På loftet rejses en isoleret skillevæg som adskillelse mellem loftrum og stuen. Væggen laves af 195x45 mm regler og der isoleres med 2 x 100 mm Rockwool super A bats.


Skelet til skillevæggen med og uden blits


For at forstærke spærene så de kan bære den nye konstruktion og samtidig lave plads til 200/250 mm isolering skrues 195x45 mm regler på spærene. Hvor der er længst mellem spærene skrues en på hver side. I toppen samles spærene med vinkelbeslag.


Der går flere skruer til end man tror.


Der isoleres med 200 mm Rockwool (250 mm hvor der er plads). Super A bats viser sig nemmere at håndtere en flexi A bats. Isoleringen holdes på plads med bindetråd.


Ikke vores favorit beskæftigelse.


Når taget er lukket med fugtspærre og gips vil det ikke længere være muligt at se om stråtaget er utæt. Der er derfor indlagt højteknologiske fugtsensorer (af altmuligtklude og hønsenet) i isoleringen tilsluttet en 'flood alert' som så skulle advare os hvis der kommer vand igennem taget.


Bare et pust fra en forstøver på 'sensoren' udløser alarmen (selve alarmen er købt for 70 kr i Brinck eletronik). Men virker det i praksis?


Håndstrøgne sten fra Wewers, 6 % bakkemørtel, Portland basis cement, 100 mm Rockwool, selvskærende murbindere i rustfrit stål = isoleret indermur.


Far Lasse har været på spil igen.


180 * 30 mm norske endenotede fyrretræsplanker til kr. 285 pr. m2 fra Jacobsen og sønner lægges som gulv på hemsen og loft i entre og værelset.


Dejligt gulv, nemt at lægge og med flyvestød er der næsten ingen spild..


0.2 mm dampspærre hæftes på reglerne med en hæftepistol. Samlinger overlappen 30 cm og tapes.


Hæftepistolen var en god investering.


Der trækkes kabler og tlf. ledninger til hemsen.


'Juice' til kontoret...


360 m monteringsprofiler fra Danogips, 140 m2 13 mm gispplader, 2000 selvskærendeskruer, 30 kg spartelmasse, sandpapir og 0.5 parsec3 knofedt.


Det er noget svært at bakse rundt med de store (250*120 cm) plader, som skal skæres helt præsist til omkring handebånd, skortsten osv. Danogips har nogle virkeligt gode vejledninger, hvis du selv skulle få lyst...


Havedør og vinduer monteres med 128 mm karmskruer.


Havedøren fra Kipa er vi ikke tilfredse med, den har trukket fugt og slået sig slemt og så har den dumme lukkemekanismer. Vinduerne fra Jysk Vindueskompagni virker glimrende.